Projektleder
Ledig stilling
Projektleder
Vil du styre tømrer – og hovedentrepriser i en slagkraftig vækstvirksomhed?
Østjysk Tømrer ApS i Horsens er en mellemstor og agil tømrer - og byggevirksomhed med +60 ansatte, der siden stiftelsen i 2014 er vækstet hvert år, med solide resultater til følge.
Vi oplever øget efterspørgsel på større tømrer – og hovedentrepriser i både renovering og nybyg. Derfor søger vi nu en dynamisk og ansvarsbevidst projektleder, der skal indgå i ledelsen og være selvstændig i fronten på de kommende projekter.
Opgaver og ansvarsområder:
Jobbet indeholder mange varierende arbejdsopgaver og vil bl.a. bestå af:
-
Planlægning og styring af byggeprojekter herunder økonomistyring, indkøb, bemanding, styring af kvalitet og sikkerhed.
-
Kommunikation og samarbejde med kunder, tømrer i egenproduktion, underentreprenører og leverandører.
-
Dokumentation og aflevering af byggeprojekter
-
Udvikling af virksomhedens ressourcer og processer (menneskelige og tekniske) i samarbejde med den øvrige ledelse.
-
Over tid - kalkulation, tilbud og salg i samarbejde med den øverste ledelse.
Det er generelt et selvstændigt job, hvor det kræves, at du går forrest. Du trives med frihed under ansvar og holder af en struktureret hverdag, der starter tidligt hver morgen. Du formår at skabe gejst og entusiasme og forstår derved at motivere og inspirere folk omkring dig.
Nødvendige kvalifikationer:
For at få succes i jobbet har du en klar markedsforståelse og indsigt i gennemførelsen af større byggeprojekter i både nybyg og renovering. Du forstår og kan navigere i trælast – og leverandørmarkedet, udbud og licitationer samt aftalevilkår.
- Du besidder erfaring fra tømrerbranchen og kan dokumentere resultater og talent. Du formår at kombinere byggeteknisk indsigt med købmandskab.
- Du er menneskekender og har en klar forretningsforståelse med sans for styring af tid, økonomi og risiko.
- Du er rolig og autoritær og ikke bange for nye udfordringer, hvor du hurtig kan analysere og træffe en beslutning.
- Du er en habil IT bruger, der ser en værdi i digitalisering og du er velformuleret på dansk i skrift og tale.
- Du er uddannet tømrer (krav) og har muligvis overbygget med en byggeteknisk uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller lign.
- Vi tilbyder:
Østjysk Tømrer er en agil og smal organisation. Projektlederrollen er derfor alsidig og spænder bredt. Stillingen forventes at udvikle sig over tid i takt med dine personlige og faglige udvikling. Her er frihed under ansvar – og du skal turde tage ansvaret og være klar til at handle. Vi værner om vores kultur, hvor det skal være sjovt at lave meget. Her hjælper alle hinanden med humor, faglig stolthed og højt tempo.
Løn og vilkår tilbydes efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Svend Torntoft på tlf. 30452085.
Vi behandler ansøgninger løbende og fortroligt.
Om Østjysk Tømrer ApS:
Vi er organiseret i Dansk Industri og beskæftiger i dag +60 ansatte bestående af projektledelse, faguddannede tømrersvende og lærlinge med lager og kontor på Vågøvej 20, i Horsens. Kåret som 5x Børsen Gazelle i træk. Byggeprojekterne er primært beliggende i Østjylland maks en times kørsel fra Horsens.
Virksomheden ejes ligeligt af Tømrermester Simon Holch og Adm. Direktør Svend Torntoft.
Østjysk Tømrer har en ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi vil levere de bedste økonomiske resultater i driften kombineret med meget stor tilfredshed og loyalitet ved vores medarbejdere, kunder og leverandører.
Hvis du har drive, talent og er klar på at tage ansvar, så giver vi dig mulighed for at komme med på rejsen og helt tæt på den øverste ledelse, hvor du får en unik mulighed for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

2020 - 2021 - 2022 - 2023
